Har du lyst til Hundetræning
Hos Wuffer skal træning være sjovt.
Hos Wuffer vil du opleve en hundetræning der er målrettet til dig og din hund. Vi har små hold på max 6 deltagere, i enkelte tilfælde 7, hvor vi ønsker at styrke det individuelle samarbejde og samtidig tager hensyn din hunds udvikling. Vi har derfor mulighed for at tilpasse træningen til jeres ambitionsniveau, hvad end du ønsker en almindelig lydig familiehund, eller at stille op i konkurrencer på eliteniveau.
Vi benytter positive indlæringsmetoder og har fokus på dynamikken mellem dig og din hund.
Under hundetræningen vil du opleve at øvelserne er delt op i små delmål. Dette kaldes Shaping og gør det nemmere for hunden at lære at samarbejde og forstå dine signaler. Hunden vil trinvis nærme sig det endelige mål og få mange positive oplevelser undervejs og derfor være mere ivrig for at lære.
Vi underviser både med visuelle signaler og lydsignaler, så at hvert enkelt signal kan udføres på lang afstand og i mørke.
Her bruges belønningsbaseret træning. Med dette forstås at vi styrker hundes valg ved at belønne den med feks. en godbid, når den har opfyldt delmålet i øvelsen. På denne måde deltager hunden frivilligt i træningen og opsøger selv muligheden for at lære nyt.
Vi starter med at undervise i de mest almindelige færdigheder, som kan bruges i dagligdagen.
Idet hundene bliver bedre, bliver øvelserne sværere på flere niveauer. Hunden får nu ikke belønning hver gang øvelsen udføres, hvilket skærper hundens ønske om at udføre øvelsen flere gange og præstere bedre. Hunden lærer også at belønningen ikke nødvendigvis falder lige med det samme, men at her skal udvises selvkontrol og ro i et givent tidsrum, for at belønningen udløses.
Hundetræning skal være et frirum for hunden, hvor den kan udnytte sine færdigheder, skærpe koncentrationen, bruge kroppen og udvikle sine mentale kompetencer. Det skal være sjovt og givende for hund og ejer.
Vi tilbyder forskellige niveauer inden for lydighedstræning
For den utrænede hund (novicen):
Her lærer hunden de mest basale lydighedsøvelser, så som Sit, Dæk, Plads, Kom mm.
Se holddatoer/tider og tilmeld her
For den lettere trænede hund (avanceret novice):
Her arbejder vi videre med de basale øvelser, men øger sværhedsgraden ved at hunden f.eks. skal kunne blive siddende stille i længere tid af gangen. Vi tilføjer også nogle nye øvelser så som Apport og Slalom mm.
Se holddatoer/tider og tilmeld her
For den trænede hund (den kompetente):
Vi arbejder stadig med øget sværhedsgrad af de allerede indlærte øvelser, samt at tilføje nye øvelser så som Bakke og Fremadsending. Vi begynder også at træne allerede indlærte øvelser på afstand, samt kombinere flere af øvelserne.
Se holddatoer/tider og tilmeld her
For den veltrænede hund (den kyndige):
Vi arbejder videre med alle de indtil nu indlærte øvelser og udvider sværhedsgraden af forskellige elementer.
Se holddatoer/tider og tilmeld her
Klik her for at se adressen på træningsstedet
Prisen for holdtræning (6 træningsgange) er 1.200 kr.
Gode råd før træning
Der lægges vægt på at lære noget, som styrker båndet og kommunikationen mellem hund og ejer. Vi anbefaler at du tager en fast line (ikke flex-line) samt gode godbidder (gerne flere forskellige slags) med. Nogle øvelser er nemmest at indlære med halsbånd, men er din hund kun vant til at bruge sele, kan dette også bruges.
Er det koldt, så medtag gerne et tæppe, der må ligge på jorden og blive beskidt.
Hunden skal være luftet inden træning. Det er ikke nemt for en hund at koncentrere sig, når blæren eller maven er fyldt. Så gå gerne en god luftetur inden du møder op på træningspladsen.
Hunden skal ikke være træt pga. hundeleg op til træning. Har du en legeaftale før træning, så sørg for at I skilles min. 20 min. før træning, så din hund kan nå at falde til ro igen.
Når du er fremme ved træningspladsen, så hold din hund tæt ved dig. Det er ikke alle hunde der har lyst til at hilse og alle skulle gerne få en god oplevelse. Kom gerne 5 min før, men gå først hen på træningspladsen når det foregående hold er gået.