Hvorfor vælge Hundemassage / KST..

Mange hunde kan have muskelspændinger, eller være kommet til skade og derfor have behov for massage / KST, eller genoptræning ligesom mennesker.

Massage kan være et godt supplement til dyrelægebehandlinger. Ældre hunde kan f.eks. opnå en større bevægelighed og velvære. Tilskadekomne hunde kan f.eks. hjælpes ved at  få opbygget muskulatur og bevægelighed, samt løsne spændinger via massage og genoptræning.


KST (Kranio-Sakral-Terapi) er en lettere og blidere teknik, i forhold til massage. Den er mere dybdegående, fordi vi i forhold til massagen får fat i strukturen. Ved KST afspænder vi vævet omkring skelettet og mærker efter spændinger i muskler og led og løsner op i disse.

Akut tilskadekomne hunde skal tilses af en dyrelæge og godkendes til massage, før behandling kan foretages.

Vel overstået hundemassage - nu tid til hygge
Vel overstået hundemassage – nu tid til hygge

Behandlingen vil foregå i hundens vante omgivelser hjemme hos dig. Normalt varer en behandling ca. 30-60 min alt efter omfang og størrelse af hund.
Din hund skal være luftet og ikke have spist inden for de sidste 2 timer. Har du en hund med længere pels, skal denne være redt igennem.
Selve behandlingen foregår normalt på gulvet, så hav gerne et tæppe eller lign. klar, som hunden kan ligge på. Behandlingen bør foregå i rolige omgivelser, så hunden har mulighed for at slappe af.
Den første gang vi mødes, skal du afsætte en time.

Hundemassage, med lillesøster på sidelinjen
Hundemassage, med storebror på sidelinjen


Jeg er medlem af Danske Eksaminerede Hundemassører (DEH), læs mere her
Når du vælger en massør fra DEH, sikrer du dig en massør med højt fagligt niveau og adgang til løbende efteruddannelse.

Prisen for en behandling er 650 kr. plus kørsel

Klik her for at læse om vilkår & betingelser

Bestil her: