Velkommen… Her er min baggrund

Mit navn er Grit og jeg er uddannet Certificeret Professionel Instruktør for hunde i 2011, Certificeret Professionel Adfærdsbehandler i 2013 og Dyrelæge Eksamineret Hundemassør i 2021. 
Hundetræning på Frederiksberg

Instruktøruddannelsen har gjort mig i stand til at undervise i hundetræning, både holdtræning og enetimer.

Jeg har undervist i hundetræning i mere end 10 år og har derfor stor erfaring herfra.
Hvad end du har en ny hvalp der har brug for at lære grundlæggende færdigheder, den ældre hund der trænger til en genopfriskning, eller du blot har lyst til at bruge noget kvalitetstid sammen med din hund, så har vi holdet til dig.

Læs mere om hundetræning her

Adfærdsbehandler uddannelsen indeholder bl.a. træning af egen hund samt fremmed andet dyr (ikke hund).
Denne uddannelse indeholder bl.a. Indlæringspsykologi, Problemadfærd, Hundens kropssprog og meget andet.
Som en del af adfærdsuddannelsen har jeg skrevet diverse opgaver, samt afgangsspeciale. Dette afgangsspeciale omhandlede “Effekten af kastration”.
Adfærdsuddannelsen varede 2 år og har givet mig teoretiske og praktiske kompetencer, som gør mig i stand til at hjælpe hundeejere, hvis hunde har adfærdsmæssige udfordringer.

Jeg har, lige siden mine uddannelser, undervist i hundetræning og haft adfærdsenetimer og har derfor megen erfaring inden for begge.

Læs mere om enetimer her

Når der opstår spørgsmål, så er jeg klar med enetime eller adfærdsbehandling
Hundemassage kan både være velvære, eller behandlende

Corona begrænsede muligheden for at undervise i hundetræning og derfor greb jeg chancen for at videreudvikle mine færdigheder og tilføje Hundemassage uddannelsen til mine færdigheder.

Jeg har mere end 200 timers praktisk erfaring fra uddannelsen, samt mange timer på skolebænken.
Som en del af hundemassageuddannelsen har jeg skrevet diverse opgaver, samt afgangsspeciale. Dette afgangsspeciale omhandlede “Massagens effekt på adfærd”.

Læs mere om hundemassage her